Mirror of http://www.skeptica.dk/pn1999/p_9901_1.htm
Para-nyt 1999Historien om Lisa McPherson |
|
Para-nyt 1999 nr. 1 |
|
USA. Et kvindeligt medlem døde i Scientologys varetægt i 1995. Anklagerne mod sekten er det seneste kapitel på USA's problematiske forhold til en bevægelse, der selv for tolerante amerikanere lugter lidt for meget af penge. Den 18. november 1995 kl. 17.55 mister 36-årige Lisa McPherson kontrollen over sin jeep Cherokee. Hun ramler ind i anhængeren på bilen foran hende. Det er kun et mindre uheld. Uskadt stiger hun ud. Men det er slået klik for hende. Hun tager tøjet af og går nøgen ned ad Bellevue Avenue, en trafikeret vej ud for provinsbyen Clearwater, som ligger i nærheden af en af Floridas storbyer, St. Petersburg. Hun stirrer tomt ud i luften og gentager igen og igen: "Jeg har brug for hjælp, jeg har brug for at tale med nogen". En ambulance tager hende med på Morton Plant Hospital. Her fortæller hun, at hun er medlem af Scientology. Hun fortæller også, at hendes bror skød sig selv som 16-årig, og at hendes far ligeledes begik selvmord ti år senere. Kl. 18.50 ankommer en gruppe Scientology-medlemmer. De insisterer på, at tage Lisa McPherson med sig. De forklarer, at hospitalets planer om at lade McPherson undergå en psykiatrisk undersøgelse strider mod sektens tro. Scientology-grundlægger L. Ron Hubbard, der døde i 1986, var indædt modstander af psykiatrisk behandling og psykologhjælp. Scientologerne "indlægger" McPherson på værelse 176 i sektens hotel, Fort Harrison Hotel, i Clearwater. Hun isoleres. Hun begynder at tale i vildelse, kan ikke sove. Hun nægter at spise. Scientologerne forsøger at tvangsfodre hende, og fylder hende med asparin. Dagene går og McPhersons tilstand forværres. Hun fortsætter med at tale i vildelse, hun dunker hovedet mod murene, tisser og skider på sig selv. For Scientology-sekten er sindssyge uacceptable. Snarere end at behandle lidelse, anser scientologerne psykisk sygdom som flovt - en tilstand som ikke bør ramme scientologer, der jo er på vej mod en slags mental gudetilstand. Og den eneste "behandling" for et medlem, der er blevet "en potentiel kilde til problemer, type III", som det hedder i sekt-sproget, er isolation indtil patienten er rask. Lisa McPherson blev ikke rask. Der blev aldrig tilkaldt en læge. Den 5. december 1995 - 17 dage efter at hun blev anbragt i værelse 176 - var hun livløs. Hendes krop var fuld af kakerlakbid, og hun havde ikke indtaget fode og væske i dagevis. Hun havde tabt 20 kilo. Scientologerne kørte hende på hospitalet, men ikke til det nærmeste, der lå blot fem minutter fra hotellet, men til et hospital 40 minutter væk. Et af sektens medlemmer var læge her, men der var intet, han kunne gøre. McPherson var død ved ankomsten. Eller som det hedder i sektterminologi: Hun havde efterladt sin krop. Dødsårsag: Blodprop på grund af den stærke dehydrering. Ambivalens På baggrund af en politium-undersøgelse har myndighederne i St. Petersburg gjort Scientology ansvarlig for hendes død. Sekten står anklaget for misbrug og grov forsømmelse, og venter en retssag, hvis dato endnu ikke er fastsat. Desuden har McPhersons familie lagt sag an mod sekten og kræver et uspecificeret erstatningsbeløb. Scientology har ændret forklaringer flere gange. Umiddelbart efter hendes død, fortalte sektens advokat, at McPherson havde haft en luksustilværelse i hotellet. Hun havde lov til at forlade værelset, når hun ville, og kunne frit benytte room-service. Efterhånden som politiundersøgelsen og pressen gravede i sagen, indrømmede Scientology, at hun var blevet tvangsisoleret, fordi hendes opførsel var "voldelig" og "rablende". Alligevel benægter scientologerne, at de har ansvaret for hendes død ud fra argumentationen om, at det var imod hendes religion at få anden behandling, end den hun fik. Den forestående retssag er det seneste eksempel på amerikanernes ambivalente forhold til Scientology. Religionsfriheden er en af grundpillerne i amerikansk demokrati. Groft sagt blev USA grundlagt af sektmedlemmer, nemlig puritanerne. De blev ikke forfulgt i England, fordi de var kættere, men fordi de troede for meget. De blev anset for at være fanatikere. Denne kulturarv forklarer, hvorfor bizarre sekter ikke møder samme mistro i USA som i Europa. Hundredvis af sekter er blomstret op gennem USAs historie. Mange afblomstrede lige så hurtigt igen, men andre er, som Jehovas Vidner og mormonerne, blevet globale succeser og en gigantisk forretning. Heller ikke den ublu sammenkædning af penge og religion skræmmer amerikanere. USA har ingen statskirke, og kirkerne er derfor afhængige af økonomiske donationer fra medlemmerne. Penge og tro må nødvendig vis gå hånd i hånd. Hvis man virkelig vil være rig, skal man grundlægge en religion fortalte science-fiction-forfatteren L. Ron Hubbard engang sine forfatterkollegaer i slutningen af 1940'erne. Han fulgte sit eget råd. I 1950 udgav han sin bibel "Dianetics" og kort tid efter erklærede han, at Scientology var en religion. I første omgang købte de amerikanske myndigheder ikke hans religion. Selv for de religionstolerante amerikanere var det for tydeligt, at Scientologykirken, som Hubbard længe styrede fra en ombygget kvægfærge, udelukkende var en iskold forretning. Ny tolerance Scientology fik ikke status som religion, og dens indtægter blev ikke fritaget for skat. De amerikanske myndigheders skepsis over for Scientology kom ofte til udtryk i de følgende årtier. I 1977 stormede FBI sektens hovedkvarter i Clearwater og fandt beviser på, at Scientology forsøgte at kontrollere byens forretningsliv og planlagde at afpresse Clearwaters borgmester. Det blev afsløret, at Hubbard ikke alene ønskede at overtage byen, men også havde planer om, at hans religion skulle dominere verden. I 1984 dømte en domstolen i Californien Scientology skyldig i at have forfalsket skattepapirer og for at have planlagt en sammensværgelse mod skattemyndighederne. Domstolen betegnede Scientologys metoder som "mafia-agtige". Til trods for krigen mellem de amerikanske myndigheder og Scientology voksede sekten, og i 1980'erne fik den et image-løft, da kendte Hollywoodstjerner som Tom Cruise og John Travolta bekendtgjorde, at de var scientologer. Sekten hævder, at den på verdensplan har otte millioner medlemmer. Det skønnes, at Scientology har årlige indkomster på to milliarder kroner og en formue på 2,7 milliarder. I takt med Scientologys succeser begyndte den anden amerikanske impuls - tendensen til at tolerere kult- og sektvirksomhed - at gøre sig gældende over for Scientology. Af grunde, der stadig ikke er offentliggjort, gav de amerikanske skattemyndigheder IRS i 1993 pludselig Scientology status som en religion og gjorde hermed kirkens indtægter skattefri. Skønt sagen mod Scientology i forbindelse med McPhersons død afspejler, at amerikanske myndigheder stadig er mistroiske over for sekten, er anklagen i bund og grund halvhjertet. Selv hvis Scientology bliver kendt skyldig i McPhersons død, risikerer sekten kun en bøde på sølle 100.000 kroner. Hjernevask På linie med mange religioner stiller Scientology et lykkeligere og evigt liv i udsigt til medlemmer, der tror tilstrækkelig meget og gør som foreskrevet i bogen. Ifølge grundlægger Hubbard, som hævdede, at han havde været på Venus, er vore kroppe hylstre for den udødelige sjæl, som han kaldte Thetanere. Disse Thetanere skabte universet for 75 millioner år siden. Thetanernes ærkefjender er Engrams, en forstyrrende kraft, som er blevet plantet i vores univers fra en fjern galakse. Gennem "dianetics", der er en intens form for terapi - nogle kalder det hjernevask - kan det enkelte individ, ifølge Hubbard, rense sig for Engrams og blive clear. Engrams er et synonym for vores fortid og fortidige problemer, og det er derfor i praksis først, når man har skilt sig af med sin fortid, at man bliver clear. Er man endelig blevet det, kan man så begynde at gøre sig håb om, at nå såkaldte OT-niveauer, hvor man får andel i Thetanernes overnaturlige tankeklarhed og evige liv. At nå så langt er en langsommelig affære hvor man skal igennem utallige "høringer". Her bliver man testet af et såkaldt E-meter, en slags primitiv løgnedetektor. Disse høringer, og prøverne der leder op til dem, er rasende dyre. Konstant tikker taxameteret. McPherson brugte langt over en millioner kroner på sine kurser. Det var løftet om et lykkeligere liv, der tiltrak den 23-årige kvinde fra Dallas til Scientology i 1981. Både hendes mor og hendes afdøde far var alkoholikere. Hun havde selv netop gennemgået en skilsmisse. McPherson havde ingen uddannelse ud over studentereksamen, men klarede sig godt i erhvervslivet, hvor hun arbejdede for et lokalt telefonselskab. I 1986 fik hun job som sælger i Scientologys forlagsvirksomhed AMC. Hendes løn var baseret på hendes salg. Hun excellerede med en årsløn på 600-800.000 kroner, og troligt betalte hun over halvdelen til Scientology. I 1991 flyttede hun til Clearwater i Florida for at være tættere på hovedkvarteret. Trods hendes trofaste tjeneste havde hun svært ved at blive clearet. Årene gik, og hun dumpede til alle sine høringer, men i september 1995 blev hun pludselig godkendt. Fem måneder efter var hun død. |
|
Weekendavisens korrespondent i USA ©Tom Buk-Swienty og Weekendavisen 11.-16. december 1998. Artiklen bringes her med forfatterens tilladelse. Se også: Lisa McPherson Memorial Page, med omfattende links til sagen. Mest på engelsk men også link til svensksproget version.
To Mike's Lisa McPherson page
|